En 19-årig mand fra Rønne opsøgte ved 05-tiden søndag uheldet, da han parkerede sin bil tæt på en politipatrulje på Store Torv i Rønne.
Betjentene var på torvet i anden anledning og besluttede at foretage en rutinemæssig alkoholtest af den 19-årige bilist. Testen viste, at han var beruset ud over det tilladte, oplyser vagtchefen ved Bornholms Politi, Leif Laursen.
Bilisten blev anholdt kl. 05:12 og sigtet for spirituskørsel, hvorefter turen gik til skadestuen på Bornholms Hospital, hvor den 19-årige fik udtaget en blodprøve som bevismateriale.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.