En høj promille resulterede tirsdag i en stor bøde til en 44-årig mand fra Rønne som 20. oktober blev standset på en 45-knallert.
Politiet standede den 44-årige kl. 02:36 i Stålegade i Rønne, hvor han kørte i beruset tilstand på sin 45-knallert. Han blev anholdt og måtte omkring Bornholms Hospital for at afgive en blodprøve til sagen. Prøven viste, at den 44-årige havde en promille på 2,22.
Retten på Bornholm fastsatte tirsdag straffen til 20 dages betinget fængsel med en prøvetid på to år samt 30 timers ulønnet samfundstjeneste.
Desuden skal den 44-årige betale en bøde på 9.000 kr. og blev frakendt kørekortet i tre år.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.