I dag og i morgen afholdes der den årlige re-certificering for Det Bornholmske Hjemmeværns rydningsassistenter.
For at gøre opgaverne så tro mod de scenarier, de kommer ud for under skarpe indsættelser, afholdes re-certificeringen i civilt område, oplyser kaptajnløjtnant Kristian Bendtzen.
Hjemmeværnets rydningsassistenter er særligt uddannede til at fjerne for eksempel krysantemum- og luftbomber og ulovlige kanonslag og træder til i de tilfælde, hvor der ikke er behov for Forsvarets ammunitionsryddere.
I dag står de for 20-25 procent af de opgaver, som Forsvarets ammunitionsryddere tidligere stod for.
I år er opgaverne lagt i og omkring Rønne og Østerlars, i perioden 17:00 – 02:00, både i dag og i morgen.
Ser man rydningsassistenterne i Rønne eller Østerlars, er man velkommen til, at tage kontakt til de instruktører der er med, der vil svare på eventuelle spørgsmål.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.