Tomme pladser på plejecenter

AF Bjarne Hansen / Tirsdag 5-6-12 - 06:25

Næsten en fjerdel af pladserne på Plejecenter Klippebo i Gudhjem står tomme, fordi de ældre ikke vil bo der.

Af en redegørelse fra kommunen fremgår det, at søgningen til Klippebo er aftagende. Der er således for nuværende ni ledige boliger på plejecentret, der har i alt 40 boliger.

Årsagen til de tomme boliger er udtryk for, at de ældre borgere fravælger Gudhjem.

”De ledige boliger tilbydes kontinuerligt de visiterede borgere, men der er et massivt ønske om boliger i Rønne,” fremgår det af redegørelsen til Socialudvalget.

Plejecenter Klippebo ejes af boligselskabet Lejerbo, og plejecentret består af 40 moderne boliger i to etager.

Boligerne har eget køkken og bad, og to af boligerne er velegnede til ægtepar. Sammenlagt er der således plads til 42 beboere.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU