Topposter til Knud Andersen

AF Bjarne Hansen / Onsdag 18-11-09 - 10:39

Venstre lader med stor sandsynlighed den tidligere amtsborgmester Knud Andersen (V) fortsætte som formand for Østkraft og Biokraft.

Partiet har sikret sig de to topposter via konstitueringen med Socialdemokraterne.

Knud Andersen blev i starten af januar valgt som formand i det kommunalt ejede elselskab, Østkraft A/S.

Det skete på en ekstraordinær generalforsamling, hvor kommunalbestyrelsen udgør de delegerede.

Thomas Thors (S) valgte i protest at trække sig, både som medlem af Østkrafts bestyrelse og som formand for Biokraft A/S, da han var utilfreds med, at Leif Olsen (SF) blev væltet som formand for Østkraft.

Tre uger efter valgte Biokraft A/S ny bestyrelse, og formand blev Knud Andersen, da Østkraft A/S er hovedaktionær i biogasselskabet.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU