Politiet, Falck og Bornholms Brandvæsen fra Station Åkirkeby blev tirsdag kl. 15:35 alarmeret til et trafikuheld i Vestermarie.
Vagtchefen ved Bornholms Politi Jan Hansen oplyser, at der er tale om en personbil, som er kørt af vejen på Vestermarievej.
Bilen blev ført af en 49-årig kvinde fra Midtbornholm, som var alene i bilen.
Indsatsleder Henrik Madsen fra Bornholms Brandvæsen fortæller fra skadestedet, at kvinden klagede over smerter i nakken, og derfor blev bilens tag klippe af og kvinden forsigtig frigjort fra bilen.
”Hun var ved bevidsthed og kunne tale med ambulance- og redningsfolk,” fortæller indsatslederen.
Uheldet skyldes formentlig det glatte føre.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.