En kvindes overhaling på Østermarievej nær Brændesmarksvejen i Ibsker gik torsdag eftermiddag galt, og hendes bil endte i grøften.
Vagtchefen ved Bornholms Politi, Jan Hansen oplyser, at kvinden, der er fra 1963 og bor i Svanekeområdet, overhalede en varebil, da en forankørende, polsk bil i det samme svingede til venstre.
”Kvinden påkørte den polske bil, og endte i grøften. Ingen personer kom alvorligt til skade,” oplyser vagtchefen.
Indsatsleder Henrik Madsen fra Bornholms Brandvæsen fortæller, at kvindens bil havnede i grøften, hvor den påkørt en stenkiste ved en indkørsel. Med i bilen var en mandlig passager.
"Kvinden blev i ambulance bragt på Bornholms Hospital i Rønne til observation.
Den polske bil var så skadet, at den ikke kunne køre fra uheldsstedet," fortæller indsatslederen.
Kvindens bil blev også slemt beskadiget ved sammenstøddet med bil og stenkiste.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.