IBSKER – En bil væltede søndag eftermiddag om på siden, efter at være stødt sammen med en anden bil.
Uheldet skete ved Svenskehavnsvej ved Ibsker ca. 3 kilometer fra Nexø.
Vagthavende ved Bornholms Politi Jan Hansen oplyser, at der ikke skete personskade.
- Omstændighederne ved uheldet er vi ved at udrede nu, siger han.
Uheldet skete omkring kl. 16:20.
Indsatsleder Michael Bjørn, Bornholms Brandvæsen, oplyser, at uheldet skete ved lav fart.
- Der er umiddelbart ingen tegn på forurening, og vi forventer at begge biler kan køre fra stedet, når den væltede er blevet rejst op, siger indsatslederen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.