Trafikuheld ved Snorrebakken

AF Bjarne Hansen / Fredag 1-7-11 - 15:08

Fredag kl. 14:50 skete der et trafikuheld på Almindingsvej neden for Snorrebakken i Rønne. To biler var involveret.

Vagtchefen ved Bornholms Politi, Henrik Ejby fortæller, at uheldet
skete, da en 46-årig mand fra Rønne kørte ned ad Snorrebakken, og holdt stille, hvor han skulle svinge til venstre ind på Rabækkevej. Her blev hans bil påkørt bagfra af en bil, ført af en 37-årig kvinde fra Nyker.

”Kvinden har formentlig brækket næsen, men ellers skete der ingen personskade. Hun er bragt til Bornholms Hospital,” siger vagtchefen.

To ambulancer og en redningsvogn fra Falck samt indsatslederen fra Bornholms Brandvæsen blev sendt til stedet sammen med to politipatruljer.

FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU