Tre fik støtte fra Nordea-fonden

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 15-7-15 - 06:39

Det lokale bankråd i Nordea på Bornholm har atter foretaget uddelinger fra Nordea-fonden.

I alt er der blevet uddelt 25.000 kroner fordelt på tre ansøgere:

Aakirkeby Idrætsforening fik 10.000 kr. til leje af lydanlæg i forbindelse med sommerkoncert.

Bornholms Forsvarsmuseum har fået et lignende beløb til støtte til permanent udstilling, mens Hjertebørn Bornholm fik 5.000 kr. til Hjertets motionsdag.

Nordea-fonden har et almennyttigt og velgørende formål og støtter aktiviteter, der fremmer det gode liv i Danmark, indenfor sundhed, motion, natur og kultur.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU