Boligerne havde ingen folkeregistertilmeldte beboere fra 2023 til 2025, men elforbruget lignede forbruget i helårsboliger eller fritidshuse
BORNHOLM – I 82 procent af de bornholmske boliger, der var registreret som ubeboede gennem tre år, lignede elforbruget i 2024 det, Danmarks Statistik ser i beboede helårsboliger eller i fritidshuse uden fastboende. På landsplan gjaldt det 57 procent.
Det viser analysen Aktivitet i ubeboede boliger, som Danmarks Statistik har offentliggjordt.
Bornholm ligger blandt kommunerne med den højeste andel. På Ærø og Læsø var den 88 procent, mens Samsø og Langeland lå på 85 procent.
Folkeregister og elmåler viser hver sin sideDanmarks Statistik regner en bolig som ubeboet, når ingen er folkeregistertilmeldt på adressen. I analysen har statistikerne fulgt boligerne kvartal for kvartal fra 2023 til 2025 og sammenholdt registreringerne med elforbruget i 2024.
Elforbruget kan vise, at der er aktivitet på en adresse uden registrerede beboere.
Analysen kan ikke afgøre, hvem der bruger boligen, hvor ofte de opholder sig der, eller om boligen er omfattet af bopælspligt.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.