Uheld på Hammershus
Seks stærke beredskabsfolk hjælper ambulancefolkene med at give tilskadekommen en tryg tur til ambulancen. (foto: Kim Vinberg)

Uheld på Hammershus

AF POUL ERIK JESSEN / Lørdag 17-5-14 - 18:16

Kvinde falder inde i Slotsgården og kommer så slemt til skade, at hun må bæres ud.

Få minutter i tre beder ambulance-tjenesten Bornholms Brandvæsen om hjælp til at bære en tilskadekommen ud fra Hammershus.

"Turen fra det indre Hammershus til det sted, som ambulancen kunne nå til vurderes at være for lang til et almindeligt ambulance-team," oplyser indsatsleder Kim Riis:

"Så jeg ringer til vore gode venner i Beredskabsstyrelsen, som straks sender seks stærke mænd, og så er kvinden hurtigt på vej til sygehuset."

Kvinden, en midaldrende turist ovrefra, formodes at have brækket ankelen.

FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU