Uroligheder på pub i Nexø

AF Bjarne Hansen / Lørdag 23-6-12 - 07:44

Personalet på Grand Games Pub på Torvet i Nexø tilkaldte lørdag kl. 02:27 politiet, fordi der var uroligheder på pubben.

En 54-årig mand havde angiveligt startet balladen og langet ud efter en anden af beværtningens gæster.

”Den 54-årige blev sigtet for overtrædelse af restaurationsloven, altså at han havde skabt uro, og blev bortvist fra stedet,” oplyser vagthavende ved Bornholms Politi, Jan Hansen.

En anden gæst, en 37-årig beruset mand, ville ikke opgive sit navn og fødselsdata til betjentene, og blev derfor anholdt og anbragt i detentionen.

Begge mænd er fra Østbornholm.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU