Voldsom mand ved Sildefesten

AF Bjarne Hansen / Lørdag 9-7-11 - 07:56

Fredag kl. 23:48 opførte en 39-årig beruset mand fra Rønne sig voldsomt ved Sildefesten i Hasle, og forsøgte blandt andet at kaste en grøn affaldscontainer efter politibetjente på stedet.

Den 39-årige blev bremset af folk, der var i nærheden. Politipatruljen anholdt den ophidsede mand, og sigtede ham for forsøg på vold mod polititjenestemand i funktion.

I forbindelse med anholdelsen satte den 39-årige sig til modværge, og betjentene måtte bruge peberspray for at passificere manden.

Den anholdte blev anbragt i detentionen på Politigården i Rønne, hvorfra han løslades, når han har sovet sin brandert ud, oplyser vagtchefen ved Bornholms Politi, Søren Sørensen.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU