TRAV - Den bornholmske travsport har i morgen chancen for at få en dansk mester. Ved DM for amatørkuske i Nykøbing Falster.
Bornholm har to skud i bøssen, i form af to gange John, henholdsvis John Gommans respektive John Mikkelsen.
Sidstnævntes far, Niels Mikkelsen, blev den første danske mester for amatørkuske. Året var 1980, fortæller Taroks følgesvend Jørn Laursen til Bornholm.nu her til morgen.
- Jeg sad i bestyrelsen for landsforeningen for amatørkuske den gang, så jeg husker absolut at sejren gik til Bornholm det første år, mindes Jørn Laursen.
Bornholm har sidenhen vundet tre gang yderligere, Stefan Lind-Holm i 1996 og 2004 - og John Mikkelsen i 2002.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.