Rønne Bueskytte Laug har kåret Anina Keil som årets bueskytte 2010.
I årets løb har Anina vundet det Østdanske Mesterskab både indendørs og udendørs.
Hendes første danske indendørs mesterskab blev vundet i Taastrup i marts, og det første udendørs danske mesterskab blev vundet i august i Aalborg. Ved begge DM-er vandt Anina både den indledende skydning, hvorefter hun også distancerede konkurrenterne i finaleskydningerne.
Ved overrækkelse af pokalen - det synlige bevis for Årets Bueskytte - udtrykte formanden for Rønne Bueskytte Laug, Pia Dannemann håbet om, at Anina fremover ville være lige så god en eksponent for RBL, og at hun måtte bevare sin interesse for sporten og hendes træningsiver.
Anina rykker nu en aldersklasse op, hvor hun kommer til at møde en del andre dygtige skytter, fortæller Holger Kürstein fra RBL.
Kim Kofoed
Sportbornholm.dkFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.