Første afdeling af DGI´s Cross Cup blev gennemført med små 100 deltagere i Vestermarie Plantage, men børnene manglede.
Blot 12 børn gennemførte de 3,0 km. cross løb, heraf blot tre piger. Og hurtigste pige blev Karen Cort fra Viking på 14:42 min. Hurtigste dreng blev Frederik Juhl fra Tejn IF med 12:30.
Hos de voksne var Michael Rasmussen fra SAAN hurtigste herre med 26:34 minutter om de 7,6 km terrænløb. Hos damerne var Katinka Skovgård hurtigst med 34:07 min
DGI's Cross Cup består af fem løb, et hver måned i perioden november til marts. Ved hvert løb er der en kort rute på for børn til og med 13 år og en længere rute for ungdom, senior og veteran.
Som motionist kan man vælge at løbe den korte eller lange rute, men kan så ikke deltage i Cross Cup sammentællingen. Kåringen af vinderne i de forskellige klasser sker i marts måned. Cross Cup'en er samtidig udtagelse til Landsmesterskaberne.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.