TRAV - Den bornholmske travsports championtræner Frank Mikkelsen fortryder næppe, at han i aften valgte at drikke aftenkaffen på den svenske travbane Jägersro i Malmö.
Han havde kun en hest med. Bornholm.nu ejede Capture, som i aften vendte tilbage til sin forhenværende hjemmebane.
Og Capture leverede et af sine hidtil bedste løb i livet. Blev en toer med den bedste spurt i løbet, og havde været vinderaktuel, hvis Frank Mikkelsen og Capture ikke havde havnet i ryggen på en træt hest med en halv omgang til mål.
Det betød Frank Mikkelsen måtte tage op og bremse Capture.
Der var stærke 17.500 SEK i præmier til Capture, som fortsætter med at udvikle sig.
Frank Mikkelsen har virkelig fået gang i formen på staldens heste, i her i 11. time af sæsonen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.