GOLF – Bornholms Golf Klub har åbnet en golfskole, hvor deltagerne i løbet af kort tid kan blive så dygtige, at de må spille på den rigtige bane.
Birte Jacobsen, der er formand for begynderudvalget fortæller, at deltagerne undervises af klubbens protræner Gary Hindshaw og medlemmer af Bornholms Golf Klub.
Da der forleden var åbent hus i golfklubben mødte en håndfuld interesserede op, og efter lidt undervisning af Gary Hindshaw blev der slået mange gode slag til bolden.
- Derefter gik gæsterne sammen med nogle klubmedlemmer ud for prøvespille nogle enkelte huller på den store bane. Alle fik lyst til at prøve flere kræfter med at spille golf og tilmeldte sig golfskolen med start allerede om søndagen. Der er nu syv deltagere på golfskolen, fortæller Birte Jacobsen.
Klubben har løbende golfskoler, og der er populære fordi man meget hurtigt kan opnå det grønne kort, som giver adgang til at spille også på andre golfbaner.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.