Såvel DiBa-serien som serie 1 og 2 i fodbold er afgjort allerede inden næstsidste spillerunde.
For et par uger siden sikrede Rønne fB sig titlen som vinder af DiBa-serien og efter spillerunden i weekenden ligger det fast, at Nexø 2 vinder serie 1 og rykker op i DiBa-serien, oplyser BBU.
I serie 2 har RIK/Knudsker 2 sikret sig titlen som rækkevinder, og i serie 3 fik Viking 2 overrakt pokalen allerede i lørdags efter holdets 5-1 sejr over Pedersker 2.
Mens serie 3 er afsluttet, er der to spillerunder tilbage i de øvrige seniorrækker, der alle slutter i weekenden 18. og 19. oktober.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.