Der blev fjernet adskillige julekalorier i bakkerne omkring Onsbæk i Rønne, da Bornholms Cycle Club afholdt det traditionsrige Julestjerneløb på Mouintainbike, MTB.
Løbet er kørt siden i 70érne i samme område og godt 40 cykelryttere skulle ud på en rute ad fem forskellige ture, stjernespidser, hvor man returnerede til udgangspunktet efter hver gennemkørsel, for at fortsætte til en ny tur.
I 2005 var det Phillip Hansen der som eksil Jule-bornholmer var hurtigst og i år tog Hørsholmrytteren sig igen af sejren og henviste sidste års vinder, Casper Skovgård til andenpladsen og Andreas Bøgsted-Møller på tredjepladsen.
Hos damerne var der ingen slinger i valsen hos Katinka Skovgård, der kørte suverænt i mål som etter og afsluttede året med endnu en sejr.
Efter løbet var der gløgg og æbleskiver i skovhytten til de kolde fingre som afslutning på 2007 for den aktive cykelklub.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.