Nu bliver det næsten ikke større for bornholmsk karate. Ved Shotokan Cup 2008 høstede lokale karatekæmpere mange medaljer.
Hele tre bronze, tre sølv, samt "Bedste teknik pokalen" tilfaldt de Bornholmske kæmpere. Rønnes Claus Tue Pedersen, fik sølv i mændenes Kata og ligeledes sølv i Kumite - samt pokalen for "Bedste teknik", som i sig selv er en stor ære at modtage.
Desuden stod Bornholms to højest graduerede, nemlig igen Claus tue 4.dan og Brian Chabert 4.dan, for andet år i træk for stævnets opvisning. På plakaterne stod der "Opvisning af Danmarks bedste kæmpere".
De ungeNexø havde også unge elever med, det var Maj Hansen 5 kyu., der løb med sølv i Kumite (frikamp) i sin aldersgruppe (piger 12-13 år) Christoffer Mogensen og Mathias Juhl /Nexø måtte se sig slået i deres gruppe drenge 12-14 år. Natasha Rasmussen 3 kyu., tog bronze i både Kata(figur) og Kumite (kamp) i sin aldersgruppe piger 16-17 år. Renatha Rasmussen 1 dan. tog sølv i kvindernes Kata (figur)
Mændenes holdkampDer ud over stillede Bornholm med et hold i mændenes holdkamp, hvor tre kæmpere skal kæmpe på skift og hvor det samlede resultat giver vinderen af kampen.
Jens Wilhelmsen 3. dan fra Rønne, Michael Larsen 2. dan Nexø, og Steffen Hansen 1. dan Rønne kunne tage bronze med hjem til øen i denne svære disciplin der kræver strategisk overblik og viden om de hold man kæmper imod.
Kim KofoedFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.