Så kom det - det officielle maraton på Christiansø: 42,2 km eller det der svarer til 28-29 gange rundt om øen.
Lørdag den 14. marts sker det. Det er Tejn Idrætsforening med Lene Møller og Kim Rasmussen i spidsen, der har fået aftalen i stand med forvalter Peter Riis. "Bornholm Express" sørger for transporten.
Lene Møller fortæller, at idemanden bag de mange anderledes løb normalt kommer fra ultraløberen Kim Rasmussen.
"Vi gider ikke arrangere almindelige løb længere. Skal det være, skal det være anderledes," fortæller hun.
Første tilmelding kom fra SÅN-løberen Michael Rasmussen, men i løbet af dagen er der kommet flere henvendelser.
"Vi har plads til 60. Tilmelding kan ske bl.a. via www.Tejnif.dk," slutter Lene Møller
Det er ikke første gang der løbes maratonløb på Chr. Ø. Tidligere souschef på øen, Villy Mauriussen og frue har bl.a. trænet til Berlin Marathon og Etape Bornholm på øen.
Kim KofoedFå inspiration her :
Etapetræning i hønsehuset Fra hønsehus til IglooKim KofoedFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.