14-årige Marie Falk, RBTK, vandt i weekenden Mesterrækken ved et badmintonstævne i Tåstrup, og har tilsyneladende fundet formen her i den sidste del af sæsonen.
Efter semifinaleplaceringer i de sidste tre stævner lykkedes det for den unge Rønnepige at komme helt til tops i damesingle ved weekendens U15-stævne i Tåstrup.
Marie spillede meget stabilt hele weekenden, så efter en spændende tresæts kamp i semifinalen, og to gange 21/19 i finalen mod Mathilde Lund, Næstved, kunne Marie rejse hjem med medaljen om halsen, og 112 rangliste points.
I dame-double blev det til en kvartfinaleplads med sin faste makker Petra Ulriksen, mens det blev til et tidligt exit i mixed double.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.