33 golfspillere dystede over tre baner i kampen om Bornholmsmesterskabet i slagspil
GOLF – Bornholmsmesterskabet i slagspil blev i weekenden afgjort efter tre runder på øens golfbaner i Dueodde, Rø og Robbedale.
33 spillere deltog i mesterskabet, som trods sommervarme og en kort tordenafbrydelse på finaledagen blev gennemført som planlagt.
Hos herrerne gik titlen til Mark Pedersen fra Bornholms Golf Klub, der leverede tre stabile runder á 73 slag og sluttede med i alt 219 slag. Klaus Juhl fra Gudhjem Golfklub tog sølvmedaljen med en samlet score på 228 slag.
Hos damerne forsvarede Martina Schow Vomb fra Bornholms Golf Klub sit mesterskab. Hun vandt med en samlet score på 247 slag, mens klubkammeraten Rikke Spang blev nummer to med 262 slag.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.