TRAV - Efter mange løb i træk i de såkaldte ridetravløb monte, skifter den nykårede bornholmske montemester Palermo Tårs disciplin på BM-dagen på søndag.
Palermo Tårs starter nemlig i sulkyløb i stedet for i BM-revanchen i monte.
- Det skyldes Nicole Marsing ikke kan ride ham, da hun ikke kan få fri fra arbejde, fortæller hestens ejer Camilla Juul til Bornholm.nu.
Nicole Marsing er TV-reporter på kanalen Fast Track, som på søndag aften har udsendelse fra galopløbene i Aarhus.
I comebacket i sulkyløb får Palermo Tårs topkusk i sulkyen i form af den tredobbelte danske mester Rene Kjær, som også har to sejre i Bornholmsmesterskabet på sit omfangsrige CV.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.