Bornholms Boldspil-Unions arbejdsgruppe til videre udvikling af pigeelitefodbolden på Bornholm afsluttede mandag aften deres arbejde med dannelsen af Pige Elite Bornholm, der får din egen bestyrelse.
Modsat på drengesiden, forsætter alle de bornholmske fodboldklubber samarbejdet om en fælles overbygning på pigeungdomsfodbold og den fælles overbygning skifter navn fra FC Bornholm til Pige Elite Bornholm, oplyser formanden for BBUs Eliteudvalg, Jens Jørgensen i en pressemeddelelse.
Baggrunden er Rønne-klubbernes udtræden af FC Bornholm, som gjorde det nødvendigt at lave en ny overbygning, som alle kunne bakke op omkring.
Næste år stiller Pige Elite Bornholm med to hold i den Københavnske turnering. Et U-14 pigehold, med Jørgen Lundberg som træner og Jette Larsen som holdleder, samt et U-17 pigejuniorhold, med Gert Espersen og Carsten Marcher som træner og holdleder,
Det bliver bestyrelsens opgave at finde økonomi til holdene, modsat i FC Bornholm hvor det var værtsklubbernes ansvar.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.