Rekord til Viking'er

AF Kim Kofoed / Søndag 16-12-12 - 01:38

Viking Atletiks Sebastian Bærnthsen slog lørdag den danske rekord på 3000 meter for 14-årige.

Viking Atletik's Sebastian Bærnthsen kan med rette kalde sig for Danmarks hurtigste 14-årige 3000 m. løber indendørs, efter at han lørdag forbedrede den bestående danske rekord på distancen.

Tiden blev 9:33:58 min. og han forbedrede dermed den gamle rekord for 14-årige drenge med over 10 sek. - den gamle rekord lød på 9:43:86 min., var sat i 2011, oplyser trænernen Dennis Kaas.

Rekorden kom i hus efter et godt disponeret løb, hvor Sebastian, hurtigt fik kontrol over tempoet og hele tiden havde styr på, hvor han tidsmæssigt lå i forhold til den gamle rekord.

Personligt blev det til en rekordforbedring på 12 sek. i dagens løb, hvilket vidner om at der er meget mere at komme efter, i løbet af den kommende sæson.

Rekordem kom i hus efter en svær sæson for Sebastian, der har været plaget af løbeskader hele foråret og sommeren over.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU