Elite Bornholms fire ungdomshold i fodbold kom alle perfekt fra start. Der var således sejre til alle holdene.
U 18 pigerne vandt hjemme med 2-1 over FC Damsø.men også U 15 pigerne, som debuterede i Elite Øst-rækken, vandt på udebane med overbevisende 5-0 ligeledes over FC Damsø fra Vanløse, meddeler Kim Bjeldstrand i en pressemeddelelse
På drengesiden vandt U 15 drengene på hjemmebane med 2-0 over Sydamager.
Da U 17 drengene også vandt 3 – 0 over Dragør uden kamp. Betyder det, at Elite Bornholm fik fuld pointhøst i første spillerunde i forårssæsonen.
” Resultatet er fantastisk for Bornholmsk fodbold!”, udtaler DBU Bornholms formand som også er direktør i Elite Bornholm.
”Det er den bedste start Bornholms fodbold har fået i mange år”.
”Især U 15 pigernes sejr på 5-0 i en stærk række, vækker genlyd – også uden for Bornholm. For mange af spillerne er ikke ældste årgang hvilket betyder at holdet virkelig har potentiale til at lave gode resultater på sigt”.
Der er ingen tvivl om at vi har et godt produkt, med gode trænere og ledere omkring alle fire hold samt en god organisation i Elite Bornholm.
Nu glæder vi os over at være kommet godt fra start og ser frem til de kommende kampe”, afslutter Kim Bjelstrand.
Kim Kofoed
Sportbornholm.dkFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.