Travpremiere uden banens jernlady
Arkivfoto: Martin Timm Holmstav

Travpremiere uden banens jernlady

AF CARSTEN BUNDGAARD / Torsdag 30-4-20 - 07:40

TRAV - Når sæsonen starter i overmorgen på Bornholms Brand Park bliver det uden banens jernlady Rigmor Steinlein, fortæller hendes barnebarn Niclas Steinlein til Bornholm.nu.


Rigmor Steinlein har i mange år været tilknyttet travbanen i den såkaldte vægt, med udlevering af nummerskilte med mere, men den funktion tages ikke i anvendelse på førstedagen som følge af coronaen.

Nummerskiltene anbringes uden for de respektive stalde. De aktive skal således ikke ind i vægten og hente skiltene.

- Min farmor kan ikke mindes hvornår der sidst har været travløb på Bornholm uden hun har været til stede, fortæller Niclas Steinlein, som bor på selve travbanen i Charlottenlund sammen med kæresten og deres lille barn.


Niclas Steinlein har tre køreture på Bornholms åbningsdag. Med Winnie Jensen trænede hestene Von Gladiator og Daniella samt Brian Wesths Hazard Sund.

- Jeg glæder mig meget til at komme på besøg. Vi tager afsted allerede i morgen og hygger lidt med familien, fortæller Niclas Steinlein, som også skal køre løb i Lunden dagen efter.

- Med Rad Hanover som er ny hest i vores travskole, siger Niclas Steinlein.

Rad Hanover har fortid på den bornholmske travbane.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU