De bornholmske kvinder vandt 2-1 ude over KFUM i sæsonpremieren i Københavnsserien
FODBOLD – Viking/RIK fik en perfekt start på sæsonen i Københavnsserien med en udesejr på 2-1 over KFUM.
Bornholmerne kom stærkt fra start, og efter ti minutter gjorde Tulle Pihl-Jensen det til 1-0 efter oplæg fra Johanna Westh.
Blot tre minutter senere opsnappede Sidona Michael en fejlaflevering og sendte fra omkring 20 meter bolden over KFUM's keeper til 2-0.
KFUM reducerede inden pausen og lagde i anden halvleg et tungt pres på Viking/RIK, der spillede i kraftig modvind.
Den bornholmske defensiv holdt imidlertid stand, og Viking/RIK kunne rejse hjem med sæsonens første tre point.
Næste opgave bliver endnu en udekamp mod rækkens nummer et, Hvidovre IF.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.