Farverige fugle i den triste vinterhave
Musvitten er én af havens flotteste fugle, og vi ser den meget ofte om vinteren. Foto: Kehlet

Farverige fugle i den triste vinterhave

Tirsdag 10-2-26 - 07:17

HUS & HAVE - Haven i februar ligger tilsyneladende øde hen. Hist og her titter måske vintergækker og erantis frem, men ellers virker det hele meget dødt. Heldigvis har vi havens fugle som farverige indslag, og faktisk er vinterhalvåret et rigtigt godt tidspunkt at studere dem. I mangel af blade på træer og buske er vore fjerede venner nemme at få øje på, og fodrer man, er det muligt at lokke fuglene på helt tæt hold.


Tillidsfuld rødhals
Én af de mest populære vinterfugle i haven er rødhalsen. Populær fordi den med sit markante rustrøde bryst lyser smukt op i haven, og fordi den er så tillidsfuld. Den smutter nærmest omkring mellem benene på én, når man graver i efterårshaven. Dog er vinterens rødhalse ofte lidt mere sky. Det forklarer nogle med, at vinterens rødhalse ofte er gæster nordfra, som altså er nye i haven og derfor ikke kender os så godt som de lokale rødhalse, der boede hos os hele sidste år og derfor var mere trygge.


Mestersanger
En anden af vinterens meget markante fugle i haven er gærdesmutten. Den er med sine kun 10 centimeter Danmarks næstmindste fugl. Farvemæssigt lyser den kun meget lidt op i haven med sin brune fjerdragt. Men tænk sig. Denne lille spirrevip med en nærmest lodret strittende hale synger som en mester. Højt og klart og det endda om vinteren. Det er en besynderlig og samtidig livsbekræftende oplevelse at høre gærdesmutten stemme i med sin højlydte sang en kold dag i februar. Kig i den retning lyden kommer fra, og du får - måske - øje på en overraskende lille fugl, der vimser rundt i buskene på jagt efter føde.


Savfiler
En anden af havens ganske almindelige fugle er den smukke og farverige musvit, der kendes på sit sorte hoved med hvide kinder og gult bryst med en bred sort længdestribe. Musvitten har også for vane at synge om vinteren, og dens sang er ganske enkel og samtidig markant. Den kan beskrives som metallisk og kan bedst sammenlignes med den lyd, der fremkommer, når man filer på en sav.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

UGENS MEST LÆSTE

DØDSFALD Fredag 20-3-26 - 16:14
Dødsfald
DØDSFALD Torsdag 19-3-26 - 14:11
Dødsfald
DØDSFALD Søndag 22-3-26 - 16:33
Dødsfald
DØDSFALD Fredag 20-3-26 - 15:09
Dødsfald
DØDSFALD Fredag 20-3-26 - 16:01
Dødsfald

Flere nyheder

PÅ FORSIDEN NU


Torsdag 26-3-26 - 07:34 Nexø-sandsten kan slippe op: Udvidelse på vej
NYHEDER 26.3.26 07:34

Nexø-sandsten kan slippe op: Udvidelse på vej

NYHEDER 26.3.26 08:05

Debat om fremtiden for kulturcenteret i Svaneke

Generalforsamling i Svanekegaardens Venner
NYHEDER 26.3.26 08:00

Italiensk aften på Griffen Spahotel

Menu med autentiske smage og italiensk stemning
KULTUR 26.3.26 03:01

Bornholm får færrest turnéforestillinger

Kun 7 procent af teaterproduktionerne når landsdelen
NYHEDER 26.3.26 02:12

Bornholm har landets laveste ledighed

Trods stigning nationalt holder landsdelen niveauet nede
NYHEDER 25.3.26 23:43

Bornholm halter efter i antallet af elbiler

Øen ligger blandt de laveste i landet trods national fremgang
NYHEDER 25.3.26 23:37

Sag om ulovligt byggeri af boliger aflyst

47-årig mand skulle have været for retten – men sagen blev aflyst
KULTUR 25.3.26 23:26

Ny film i Rønne Bio: Kampen for en ny begyndelse

Romantisk drama om skyld, kærlighed og en ny chance
NYHEDER 25.3.26 23:20

Kaolin på Bornholm udnyttes ikke

Unikt råstof findes – men kvaliteten begrænser anvendelsen
NYHEDER 25.3.26 21:03

Ny leder i Rønne Svømmehal

Gitte Sveigaard overtager efter Samantha Högstedt Terry
NYHEDER 25.3.26 14:15

Billigere strømtransport fra april på Bornholm

Nettariffer halveres – men højere energipriser kan æde gevinsten
DØDSFALD 25.3.26 16:08
NYHEDER 25.3.26 14:06

17-årig dreng dømt for dødstrussel mod vidne

40 dages betinget fængsel – Overvejer at anke dommen