BRK vil ikke forebygge kloakrotter hos private
Kommunen anvender ikke Torben Jensens rottespærrer ved private stikledninger, selvom kommunen selv fremhæver det som det mest effektive. Arkivfoto

BRK vil ikke forebygge kloakrotter hos private

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 20-2-19 - 08:36

RØNNE – Bornholms Regionskommune og det kommunalt ejede Bornholms Energi & Forsyning vil hellere bekæmpe rotter end forebygge at de kommer i kloakkerne hos private husejere.

Kommunen har flere gange fremhævet opfinder Torben Jensens rottespærrer, som kommunen har 27 års erfaring for kan holde byområder fri for kloakrotter. Alligevel har kommunen og forsyningsselskabet valgt en anden løsning, fremgår det af en redegørelse fra Teknik & Miljø til kommunalbestyrelsesmedlem Thomas Thors (S).

Kommunen og forsyningsselskabet har ”valgt en løsning, som strategisk bekæmper rotter i hovedkloakering”. Denne løsning betyder, at private lodsejere selv må betale, hvis de vil have sikrede deres ejendom mod kloakrotter.

Intelligente fælder
”Konkret samarbejder BEOF med BRKs rottebekæmper, som efter observation af rotter i et bykvarter melder dette til BEOF.

Der anvendes intelligente elektroniske fælder som registrerer og giver alarm, hvis der er rotte aktivitet i kloakledningerne. Det er forsyningens erfaring at når først en sådan fælde er op sat, så ophører rotteaktiviteten normalt efter en periode, hvorefter fælden kan optages/flyttes.

Forsyningen/BRK råder over 23 sådanne elektroniske fælder. Mere konkret sker der det, at rotterne bliver slået ihjel med et stempel, som automatisk udløses når en rotte passerer nedenunder. Løsningen er med andre ord designet til ikke at holde rotten ude, men i stedet at slå den ihjel”, fremgår det af redegørelsen til Thors.

Kommunen skriver også i redegørelsen, at Bornholms Energi & Forsyning gør det, at ”der før større ledningsrenovering igangsættes, bliver der sat fælder op i ledningssystemet sådan at eventuelle rotter vil blive udryddet inden ledningsarbejdet påbegyndes”.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Bornholms Energi & Forsyning, som henviser til kommunen.

Læs også:
BRK: Private må selv købe rottespærrer
BRK: Ikke forpligtet til effektiv rottespærrer
Rottespærrere kan give 40 nye job
Leif Olsen ønsker rottespærrer anvendt
Opfinder er frustreret
BRK bruger ikke effektiv rottespærrer
BRK har svært ved at få bugt med rotter
Rotter koster kommunen millioner
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Søndag 2-8-26 - 23:38 Bornholm får fortsat flere indvandrere
NYHEDER 2.8.26 23:38

Bornholm får fortsat flere indvandrere

NYHEDER 3.8.26 10:19

Tre fartsyndere standset uden for Rønne

Alle tre kørte med over 100 km/t
NYHEDER 3.8.26 10:16

To bøder ved færgekontrol

En varebil havde overlæs og en kvinde var uden gyldigt kørekort
LIVSSTIL 3.8.26 03:16

Et testamente kan forebygge familiekonflikter

Klare ønsker om arv gør det lettere for de efterladte, når dødsboet skal gøres op
NAVNE 3.8.26 02:12
KULTUR 2.8.26 21:40

Farmor og barnebarn udstiller sammen for første gang

Svanekegaarden åbner udstillingen Jordisk Under, hvor bornholmsk folketro møder moderne kunst
NYHEDER 2.8.26 21:06

Glasvirksomhed gik tilbage til underskud

Pernille Bülow A/S vendte overskud til røde tal i 2025
SPORT 2.8.26 18:55

Boas Lysgaard spurtede sig til top-10 i finalen

Marcus Sander Hansen sluttede som nummer 22 samlet i PostNord Danmark Rundt
LIVSSTIL 2.8.26 14:16

Lokale butikker skal vælges – og fortjene det

Bornholms handelsliv afhænger af kunderne, men kunderne må også kunne stille krav
DØDSFALD 2.8.26 14:13