Bornholmere, der på grund af sygdom, handicap eller alder ikke selv kan komme på biblioteket, kan få bøger og andre materialer leveret gratis
BORNHOLM – Bornholms Biblioteker tilbyder at bringe bøger og andre biblioteksmaterialer direkte hjem til borgere, der har svært ved selv at besøge biblioteket.
Ordningen hedder Biblioteket kommer og er gratis for alle med folkeregisteradresse på Bornholm, som på grund af sygdom, handicap eller alder ikke selv kan komme på biblioteket.
Biblioteket sammensætter et udvalg af materialer efter lånerens interesser og ønsker og leverer dem til døren én gang om måneden på en fast ugedag.
Der er ingen begrænsning på, hvor mange materialer man kan låne.
Ud over almindelige bøger kan man blandt andet låne bøger med stor skrift, lydbøger, musik og dvd'er.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.