KOMMENTAR - Der er noget dybt urovækkende ved spørgsmålet: Hvem er villig til at dø for Bornholm?

Alligevel er det præcis det spørgsmål, som nu bliver stillet i internationale analyser og dokumentarer om NATO, Østersøen og Ruslands voksende aggression.

I mange år har vi på Bornholm levet med en følelse af tryg afstand til verdens konflikter. Krigen i Ukraine har ændret det billede. Bornholm er ikke længere blot en dansk ferieø midt i Østersøen. Øen er blevet et strategisk punkt i stormagternes sikkerhedspolitiske spil.

Når udenlandske kommentatorer og militære eksperter nævner Bornholm som et muligt sted, hvor Rusland kan vælge at teste NATO’s sammenhold, så er det ikke sensationsjournalistik. Det er et udtryk for en ny og langt mere alvorlig virkelighed.


Uhyggeligt
Det uhyggelige ligger ikke kun i selve truslen. Det ligger også i usikkerheden.

For NATO bygger i sidste ende på troværdighed. På troen på, at alliancen faktisk vil reagere, hvis et medlemsland bliver angrebet. Derfor vækker det naturligt bekymring, når der internationalt bliver sat spørgsmålstegn ved USA’s vilje til ubetinget at forsvare alle NATO-lande.


Ikke abstrakt analyse
Bornholm har historisk mærket stormagternes interesse før. Øen blev bombet i 1945 og efterfølgende besat af sovjetiske styrker. Derfor ved bornholmerne bedre end mange andre, at geopolitik ikke er abstrakte analyser langt væk fra hverdagen.

Det er virkelighed.

Netop derfor er det afgørende, at Danmark og NATO sender et klart signal om sammenhold og troværdighed. Tvivl er farligt i sikkerhedspolitik. For enhver modstander vil altid søge det svageste punkt – det sted, hvor usikkerheden er størst.

Ingen ønsker konflikt i Østersøen. Ingen ønsker, at Bornholm nogensinde skal blive centrum for en international krise.

Men den tid, hvor man kunne afvise sådanne scenarier som utænkelige, er forbi.

Bjarne Hansen
Chefredaktør

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.