En politipatrulje måtte lørdag ved 15-tiden hjælpe en fulderik, som lå og sov i Pistolstræde i Rønne.
Da betjentene fik rede på mandens identitet, viste det sig, at der var tale om en mand i starten af 40´erne fra København.
Han blev anholdt, fordi han var efterlyst i forbindelse med en sag i fogedretten. Da han havde fået forkyndt en tilsigelse til fogedretten, og havde sovet rusen ud i detentionen, blev han ved 22-tiden løsladt, oplyser vagtchefen ved Bornholms Politi.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.