Nettarif på Bornholm

Nettarif på Bornholm

Onsdag 11-1-23 - 16:12

Redaktionen har fra Charles Nielsen, formand for TREFOR El-net Øst, modtaget:


Udgangspunktet for priserne i TREFOR El-net Øst er gældende lovgivning og Forsyningstilsynets regulering af TREFOR El-net Øst’s økonomiske ramme, idet TREFOR El-net Øst er et naturligt monopol.

Konkret er det, som vi må opkræve til drift af selskabet i 2023 baseret på den økonomi netselskabet havde i perioden 2012 - 2014, korrigeret for vækst i nettet og pristalsreguleret. Dertil skal lægges omkostninger til forrentning og nettab. Dertil kræver Forsyningstilsynet at der skal tillægges de omkostninger der vedrører den manglende opkrævning for perioden 2013 – 2020, som BEOF påbegyndte opkrævning af i 2021.

Opkrævning i 2023
Og det betyder, baseret på 2014 data, hvor netselskabet på Bornholm måtte opkræve 46 millioner til drift, at vi i 2023 må opkræve 62 millioner - de 46 millioner fra 2014 pristalsreguleret og vækst i nettet. Dertil kommer forrentning af investeret kapital på 20 millioner - tilsammen 82 millioner og svarende til 44 % af det vi opkræver i 2023.

Den helt store synder i 2023 er indkøb af el til nettab. En omkostning som vi ikke er herre over, og som vi skal købe til markedspris - prisen på el i markedet. Vi skal tillige varsle prisstigninger med 4 måneder. Det betyder, at det vi skal opkræve i 2023, dels er indkøbet af nettabet i de sidste 4 måneder af 2022 og dels til dækning af nettabet i 2023. Det beløb udgør ca. 88 millioner og svarer til 47 % af det vi opkræver i 2023.


Solgte opkrævningsret
Endelig er der opkrævning af det beløb, som BEOF fik ret til at opkræve i 2020 (manglende opkrævning i perioden 2013 - 2020) som følge af godkendelse i Forsyningstilsynet. Den opkrævningsret solgte BEOF til EWII, og beløbet udgør 15 mio. kr. - svarende til ca. 9 % af opkrævningen i 2023.

Samlet skal der følgelig opkræves 185 millioner i 2023 baseret på elprisen og årsmængden på budgettidspunktet.

Bestyrelsen følger udviklingen i elprisen tæt - prisen på el til nettabet, og vil så snart der er grundlag for det, sætte nettariffen ned.

Reglerne på området er videre, at kommunikationen til elkunderne skal ske fra elhandleren. Dem er der omkring 40 aktive af på Bornholm. Og prisændringer (stigninger) skal elhandleren varsle med 3 måneder til kunderne. Netselskabet varsler elhandleren en måned i forvejen - altså 4 måneder før en prisændring kan træde i kraft.


Naturligt monopol
Regelsættet kom i 2015, hvor det af Elforsyningsloven kom til at fremgå, at kundekontakt er via elhandleren. Og at netselskabet som naturligt monopol, myndighedsreguleret, skulle drive nettet efter klare regler - omkostningsægte, rimelige, objektive, ikke diskriminerende og gennemsigtige priser - og alene kommunikere til elhandlerne. TREFOR El-net Øst har kommunikeret prisstigningen til datahubben omkring 1. september, og lagt dem på TREFOR El-nets hjemmeside.

Så er der tarifmodel 3.0 - den med prisdifferentieringen over døgnet. Den er indført på Bornholm, og mange andre steder i landet pr. 1. januar 2023. Den er udviklet over de seneste par år, hørt i Landbrug og Fødevarer og Dansk Industri, og godkendt af Forsyningstilsynet. Den kommer efter tarifmodel 2.0, der af Forsyningstilsynet for flere år siden blev vurderet ikke at være tilstrækkelig omkostningsægte.

Tarifmodellen ventes at være indført over hele landet ved sommerferien 2023.


Priser nedsættes
Omkring tarifmodel 3.0 gælder, at prisen sættes ned i sommerhalvåret - gældende i perioden fra 1. april til 1. oktober 2023.

Og tarifmodel 3.0 er i udgangspunktet udtryk for forbrugerbeskyttelse, idet vækst i elforbruget uden incitamenter til placering af nyt forbrug risikerer at betyde, at alt for meget nyt forbrug placeres i aftenspidsen, med betragtelige investeringer til følge - investeringer der kun er elkunderne til at betale.

Jeg håber med ovenstående at have redegjort for sammenhængene omkring netselskabet og tarifferne. Skal der ændres fundamentalt er det Christiansborg, der skal rettes henvendelse til.

Med venlig hilsen
Charles Nielsen
formand for TREFOR El-net Øst

Forkortet af redaktionen

FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Tirsdag 20-10-26 - 21:26 Færre unge boligejere på Bornholm har rige forældre
NYHEDER 20.10.26 21:26

Færre unge boligejere på Bornholm har rige forældre

NYHEDER 21.10.26 08:54

Ny skov trods kommunal modstand mod skovrejsning

BRK åbner mulighed for skovrejsning, selv om en del af området er udpeget som uønsket til skov
NYHEDER 21.10.26 08:41

Bornholm går mod strømmen på boliglån

Kun på Bornholm vælger færre boligkøbere fast rente
NYHEDER 21.10.26 08:13

Michael Møller skifter branche

Jylkat A/S ændrer hovedbranche fra restaurationsdrift til udlejning af ferieboliger
DØDSFALD 21.10.26 08:07
KULTUR 20.10.26 20:48

Danmarkspremiere på Avengers i Rønne Bio

Avengers: Doomsday får dansk premiere 16. december med Robert Downey Jr. som skurken Doctor Doom
NYHEDER 20.10.26 17:12

Campus Bornholm kan få polske børn som elever

Skolegang og uddannelse for børn af udenlandske medarbejdere kan blive et nyt fokusområde
KULTUR 20.10.26 15:12

Ny app til Bornholms Biblioteker

Mit Biblo erstatter den hidtidige biblioteksapp og kan allerede nu downloades
DØDSFALD 20.10.26 12:01
NYHEDER 20.10.26 13:11

Telefonkonsultationer hos lægen næsten halveret

Antallet af telefonkonsultationer hos de praktiserende læger på Bornholm er faldet med 49 procent siden 2019
NYHEDER 20.10.26 11:08

Antallet af førtidspensionister er næsten uændret

I gennemsnit modtog 2.695 bornholmere førtidspension i første halvår 2026 – blot to flere end året før
NYHEDER 20.10.26 08:31

Bornholms Tidende fyrer omdelere efter stor omlægning

Avisens distributionsnet, der også håndterer leverancer for DAO, bliver omstruktureret. Flere medarbejdere mister deres arbejde
NOTER 20.10.26 09:22

Knallertkører sigtet for narkokørsel

43-årig mand fra Rønne kørte frem for fuldt stop
NOTER 20.10.26 09:20

Kørte frem for fuldt stop – fik bøde og klip

53-årig kvinde fra Nyker måtte betale dyrt for en trafikforseelse i Rønne
NYHEDER 20.10.26 09:16

REMA 1000 bedst til kyllingevelfærd

Supermarkedskæden, der har to butikker i Rønne, indtager førstepladsen i en ny undersøgelse fra dyreværnsorganisationen Anima
NYHEDER 20.10.26 08:35

Sommerhussalget falder på Bornholm – stiger i resten af landet

Mens sommerhushandlen på landsplan er steget med 4,5 procent, er der solgt lidt færre sommerhuse på Bornholm
KULTUR 20.10.26 08:24

The Heat-Makers markerer 20 år med julebal

Svanekegaarden holder julebal med musik fra 1950'erne og 1960'erne
NYHEDER 20.10.26 08:22

Bornholm har mistet 263 indbyggere på et år

Befolkningstallet er faldet til 38.651. Der er blevet færre både mænd og kvinder på øen
NYHEDER 20.10.26 06:46

Kun hver femte på Bornholm har råd til tidlig pension

Bornholmske seniorer har langt mindre økonomisk frihed til at stoppe før pensionsalderen end seniorer i København og Nordsjælland
NYHEDER 19.10.26 20:36

Butik på Store Torv koster 334.000 kr. om året i husleje

Driftsudgifter, moms og forbrug kommer oveni for den tidligere YouSee-butik i Rønne
DØDSFALD 19.10.26 16:05