Sara overvejer, om hun kan skabe sig et liv som kunstner i Nexø.

Del 6: Et valg, der nærmer sig
Dagen efter gik Sara rundt i Nexø alene og lod tankerne flyde frit. Hun passerede galleriet, hvor hun engang havde udstillet som ung, før hun forlod Bornholm. Hun følte sig pludselig tiltrukket af tanken om at bruge sin kunst på en ny måde, en måde, der kunne forbinde hendes fortid og fremtid. Måske kunne hun finde en balance mellem sin kunst og livet i Nexø.

Hun satte sig på en bænk ved havnen og betragtede de gamle fiskerbåde, der gyngede blidt i vandet. Tanken om at male disse scener, finde inspiration i byen og lade hendes kunst spejle det enkle, men dybt rørende liv i Nexø, føltes pludselig muligt. Hun kunne næsten se for sig, hvordan hun kunne skabe et liv her – et, der rummede både Markus og hendes kunst.


Mens hun sad og funderede, dukkede Markus pludselig op, som om han vidste, hvor hun var. Han satte sig ved siden af hende og så undersøgende på hende. ”Jeg har tænkt meget over det, vi talte om,” sagde han, og hun kunne mærke en beslutsomhed i hans blik.

”Og hvad er det?” spurgte hun, nervøs men også håbefuld.

”Jeg vil tage chancen med dig igen, hvis du virkelig ønsker det,” svarede han. ”Men denne gang skal det være for alvor. Jeg kan ikke holde ud at miste dig igen.”

Hans ord rørte hende dybt, og hun vidste, at hun måtte træffe et valg – et valg, der ville definere hendes fremtid.


Dagen efter tog Sara en beslutning. Hun besluttede sig for at blive i Nexø et stykke tid for at se, om hun kunne finde en måde at kombinere sin kunst og sit liv her. Hun gik forbi det lokale galleri og spurgte, om de ville være interesserede i en udstilling, og til hendes overraskelse var ejeren begejstret for idéen. Hun følte, hvordan en ny form for inspiration begyndte at spire i hende, en kunst, der var knyttet til hendes rødder og Markus.


Om aftenen mødtes hun med Markus på stranden. Solen var ved at gå ned, og de stod sammen, mens de så ud over havet. Sara tog hans hånd og trak vejret dybt. ”Jeg har besluttet mig,” sagde hun stille. ”Jeg vil blive her og give os en chance. Jeg vil skabe kunst her, finde en måde at bygge bro mellem min verden og din.”

Markus’ øjne lyste op, og han trak hende ind til sig i en tæt omfavnelse. ”Jeg har ventet så længe på at høre de ord,” hviskede han, og Sara følte en ro og glæde, hun aldrig havde oplevet før.

Fortsættes

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.