Anna mærker, at medaljonen, hun fandt, måske rummer skjulte hemmeligheder – en begyndelse på en rejse dybt ind i fortidens mørke.
Afsnit 3: Mødet med GustavTidligt næste morgen, mens solen kun lige havde kastet sine første stråler over havnen, cyklede Anna ned ad de snoede stier, der førte til Gustav. Den friske morgenluft bar en duft af salt og alger, og havets bløde brusen fyldte hendes ører, mens hun tænkte på de ord, Søren havde delt.
Da hun nåede frem, så hun Gustav sidde på sin faste bænk, som om han var en del af landskabet, der blev påvirket af tidens gang. Han kiggede ud over havet, og hans ansigt bar præg af et liv, der havde set både glade og dystre dage, som om han stadig spejdede efter de mange skibe, der engang kom og gik under krigen. Solens stråler spillede i hans grå hår, og hans blå øjne var som vinduer til en fortid, han sjældent talte om.
Da Anna satte sig ved siden af ham og forsigtigt viste ham medaljonen, fik hans øjne et alvorligt udtryk, som om han blev trukket tilbage til en tid, han helst ville glemme.
Gustav tog medaljonen i sine slidte hænder, der bar sporene af mange års hårdt arbejde, og studerede den længe, som om han forsøgte at vække de gemte minder, der lå skjult i metallet.
"Karl J… Det må have været Karl Jensen," sagde han langsomt, mens han rystede på hovedet. "Han var en lokal, en ung mand, som blev presset af tyskerne til at hjælpe dem. Det sidste år af krigen blev han set færre og færre gange. Det siges, at han vidste for meget."
Gustav begyndte at fortælle om 1945, et år præget af desperation og frygt, hvor tyskerne forsøgte at skjule spor og sende værdigenstande væk, da de indså, at krigen var tabt.
"De var rædselsslagne," sagde han med en skarphed i stemmen. "Hver nat kunne man høre skud fra skoven, og hvis du så noget, skulle du holde det for dig selv. Karl blev set om bord på et skib en nat, men han kom aldrig tilbage. Ingen ved, hvad der skete med ham. Måske vidste han for meget om de tyske operationer og blev gjort tavs."
Anna mærkede en kuldegysning løbe ned ad ryggen. Hendes fund ved klipperne kunne være et sidste spor fra en mand, der blev trukket ind i krigens mørke hemmeligheder.
Men hvorfor var medaljonen efterladt der? Hvad havde Karl Jensen været vidne til, og hvilken historie bar medaljonen på? Spørgsmålene svømmede i hendes sind, mens hun mødte Gustavs intense blik, som om han kunne læse hendes tanker. Det var klart, at deres samtale kun var begyndt, og at vejen frem ville føre dem dybere ind i fortidens uhyggelige labyrint.
FortsættesFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.