Tre drenge finder en skjult medalje og et kodet dokument ved Kongemindet, der forbinder Bornholms historie fra Grundlovens tid til modstandskampen under Anden Verdenskrig. En glemt hemmelighed venter på at blive afsløret – og ændrer deres liv for altid.

Afsnit 2: Skatten under mosset
Med kortet i hånden og adrenalinen pumpende i deres årer begyndte drengene at følge den gamle stregtegning. Ruten førte dem væk fra Kongemindet og dybere ind i skoven. Solen var begyndt at stå lavere på himlen, og de gyldne stråler skabte lange skygger, der dansede mellem træerne.

“Hvordan tror I, det her kort er endt i en kasse heroppe?” spurgte Emil, mens han trampede over en væltet træstamme. Magnus tænkte sig om. “Hvis det er fra Grundlovens tid, kan det være en del af en ceremoni. Måske gemte de noget for at markere en vigtig begivenhed?”


Simon, som gik forrest med kortet, stoppede pludselig op. “Eller måske er det fra en helt anden tid. Husk, tyskerne havde et radiotårn her under krigen. Hvad hvis det her har noget at gøre med dem?”

Magnus nikkede eftertænksomt. “De byggede det store tårn i 1944 for at kunne kommunikere med Rügen. Det kan godt være, at de brugte området til mere end bare radiokommunikation.”


Efter en halv times vandring nåede de frem til stedet, som kortet markerede. Det var en stor, flad klippe, der lå skjult mellem træerne. Den var dækket af et tykt lag mos og blade, men dens form var tydelig. “Det her må være stedet,” sagde Magnus og pegede.

Simon tog metaldetektoren frem igen og begyndte at scanne området. Der gik kun få øjeblikke, før detektoren gav et klart bip. Emil kastede sig straks ned og begyndte at grave. Efter flere minutters arbejde dukkede noget op under mosset: en stor metalplade, der var solidt fastgjort til jorden.


De fjernede jorden omkring pladen og opdagede en indgravering: “Til minde om vor frihed – lad aldrig historien glemmes.” Magnus læste teksten højt, og der var en andægtig stilhed blandt dem.

“Det her er mere end bare en skat,” sagde Magnus endelig. “Det er et stykke historie.”

Men pladen var tung, og de kunne ikke løfte den alene. “Vi har brug for hjælp,” sagde Simon. “Jeg tror, min bedstefar Jens vil vide, hvad vi skal gøre. Han kender alt til området.”

Fortsættes

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.