Kriminalbetjent Morten Jensen og Karin Lindberg er kommet tættere på at afsløre det farlige smuglernetværk, som bruger en bunker som skjulested. Med smuglernes leder inden for rækkevidde, forbereder de sig på at afslutte jagten, velvidende at faren kun vokser, når de trænger dybere ind i netværket.
Afsnit 8: AfsløringenMorten og Karin kørte hurtigt nordpå mod den bunker, hvor 'Ulven', ifølge deres anholdte, skulle gemme sig. Morten kunne mærke adrenalinet pumpe i hans årer, mens de nærmede sig det sted, der måske ville give dem den afsluttende brik i puslespillet. Efter uger med opklaringsarbejde, der havde afsløret et større og mere farligt smuglernetværk end først antaget, var de endelig tæt på manden bag det hele – 'Ulven'. Men der var ingen garanti for, hvad de ville finde, eller om 'Ulven' overhovedet ville være der.
"Vi skal være klar på, at det her kan gå galt," sagde Karin, mens hun stirrede frem for sig, hendes hænder fast om rattet. "Hvis han ved, at vi kommer, kan han have forberedt sig på det værste."
Morten nikkede, hans blik hårdt fokuseret på vejen. "Jeg ved det. Men vi har ingen tid at spilde. Hvis han stikker af nu, mister vi ham for altid."
De ankom til den afsidesliggende bunker, som lå skjult bag klitter og tæt krat. Betjente fra forstærkningerne stod allerede klar med udstyr og våben, og lyden af deres støvler, der trampede på den hårde jord, blandede sig med det fjerne brusen fra havet. Morten og Karin forberedte sig i stilhed, mens en tekniker arbejdede på at få adgang til bunkeren. Der lød et knirk, da døren til bunkeren langsomt åbnede, og de blev mødt af den tunge, fugtige lugt af beton og saltvand. Mørket inde i bunkeren slugte næsten lyset fra deres lommelygter.
Indenfor ledte en smal korridor dybere ned i det kolde, klaustrofobiske betonkompleks. Luften var tyk af fugt, og hvert skridt rungede højt i den mørke gang. Morten mærkede, hvordan hans hjerte bankede hurtigere, mens de bevægede sig længere ind. Pludselig hørte de en svag lyd – stemmer og bevægelser et sted længere fremme. Morten løftede hånden for at signalere til betjentene om at være klar. De bevægede sig fremad med en stille, disciplineret præcision, hver eneste sanseforbindelse på højeste alarmberedskab.
Da de nåede hovedrummet i bunkeren, blev de mødt af et svagt oplyst rum, hvor skygger dansede over væggene. I midten af rummet stod en mand bøjet over et bord fyldt med kort og papirer – 'Ulven'. Hans grå hår og hårde ansigt afslørede en mand, der havde levet et liv i skyggerne, altid et skridt foran retfærdigheden. Han stirrede koldt på Morten og betjentene, da de trådte ind i rummet.
"Du behøver ikke gøre det sværere, end det er," sagde Morten roligt, men med en fast autoritet i stemmen. "Læg dine hænder, hvor vi kan se dem."
'Ulven' smilte et skævt smil, som om han morede sig over situationen, og kiggede langsomt mod sin højre side. På bordet lå en pistol, og hans hånd gled næsten ubemærket mod den. "I er kommet længere, end jeg troede, I ville," sagde han med en hæs, knurrende stemme. "Men I ved ikke alt."
Inden Morten nåede at reagere, greb 'Ulven' pistolen og rettede den mod dem. Men før han kunne skyde, sprang Karin frem og væltede bordet, så papirerne fløj til alle sider. Et skud rungede gennem bunkeren, men det gik forbi, ramte betonvæggen og sendte ekkoer gennem de trange rum. Betjentene kastede sig straks over 'Ulven', og i løbet af få sekunder havde de lagt ham i håndjern.
"Det er slut," sagde Morten, da 'Ulven' blev ført væk, stadig med et skævt, udfordrende smil på læberne.
Som teknikerne begyndte at gennemsøge bunkeren, fandt de hurtigt flere afgørende beviser – detaljerede kort over smuglerruter, kontaktinformationer til internationale kriminelle netværk og lister over illegale varer, der var blevet ført ind og ud af øen. Det hele var der, et enormt smuglernetværk, der havde opereret skjult i skyggerne, men nu stod afsløret. Dette var ikke blot en lokal operation; det var en omfattende organisation, som strakte sig langt ud over Bornholm.
Da de vendte tilbage til stationen senere samme dag, mærkede Morten en blanding af tilfredshed og udmattelse. Sagen, der i starten havde virket som en enkel efterforskning af et drab, havde udviklet sig til en international opklaring af et komplekst netværk.
Henrik Olesen havde prøvet at slippe ud af 'Ulvens' klør, men hans frygt og beslutning om at trække sig havde kostet ham livet.
"Henrik prøvede at gøre det rigtige til sidst," sagde Karin eftertænksomt, da de stod udenfor stationen. "Men han var fanget. Der var ingen vej ud for ham."
Morten nikkede langsomt. "Og nu er 'Ulven' fanget. Sagen er lukket."
De stod i stilhed et øjeblik, begge med tankerne på den lange rejse, de havde været igennem. Det havde ikke været let at bringe et netværk som dette til fald, men de havde gjort det. Bornholm kunne nu trække vejret lidt lettere, fri for den skjulte trussel, der havde ligget og ulmet under overfladen.
"Godt arbejde, Karin," sagde Morten og smilede træt til hende. "Vi klarede det sammen."
"Tak, Morten," svarede hun og gengældte smilet. "Vi klarede det, fordi vi stolede på hinanden."
Morten vidste, at Karin var en af de stærkeste betjente, han havde arbejdet sammen med. Hun lod sjældent sin personlige historie påvirke sit arbejde, men hendes baggrund – hendes styrke og erfaring fra militæret – gjorde hende til en uundværlig del af efterforskningen. Bornholm var heldig at have hende på holdet.
Slut
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.