RØNNE – I weekenden vender de små blå smølfer tilbage på lærredet i Rønne Bio – med dansk tale.
Lørdag er der Danmarkspremiere på ”Smølferne – Den hemmelige landsby”, der er en fortsættelse til Smølferne 2.
Smølfine og hendes brødre tvinges på en eventyrlig tur gennem den uvejsomme Fortryllede Skov i forsøget på at finde en mytisk smølfelandsby, inden deres arvefjende, den onde troldmand Gargamel, finder den.
Undervejs på rejsen løftes sløret for en række af de mysterier, der har omgivet de små blå væsener, siden vi mødte dem første gang: Findes der smølfer i andre farver end blå? Er deres svampehuse økologiske? Og – ikke mindst – hvorfor er der 99 drenge og kun én pige?
De danske stemmer leveres af blandt andre Mikkel Boe Følsgaard, Julie Zangenberg og Lars Ranthe
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.