Bornholmsk Amatørscene var sidste år særdeles gavmild i forhold til Rønne Theater, som fik flere store pengegaver fra foreningen med omkring 80 medlemmer.
Formand Bodil Lundqvist kunne således på generalforsamlingen berette, at Bornholmsk Amatørscene i 2010 gav Rønne Theater 20.000 kroner i gave på teaterets fødselsdag sidst i november.
”En hjertestarter har vi også været med til at få sat op ved trappen i indgangen til teateret. Det kostede os 5.000 kr. og vi har tillige doneret nogle lysskinner til det ”nye teater” til en pris på ca. 11.000 kr.
Vi skal se meget positivt på disse foræringer, da de i sidste ende kommer os selv til gode,” konstaterede
Bodil Lundqvist.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.