Bornholms Tekniske Samling på Østre Borregård på Borrelyngvej ved Allinge får ikke hævet sit årlige driftstilskud fra Bornholms Regionskommune.
Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget har givet afslag på en ansøgning om en forhøjelse af tilskuddet fra de nuværende 81.484 kroner til 200.000 kr.
Bornholms Tekniske Samling er et 4.000 kvadratmeter museum for ældre og meget gamle tekniske hjælpemidler fra husholdningen, og fra mange faggrupper inklusiv landbruget, hvor de fleste maskiner kommer fra.
De tekniske samlinger omfatter også traktorer, værksteder, legetøj, radioapparater og fotografiapparater. Meget er restaureret og fremvises i de gamle miljøer, hvorfra de stammer.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.