RØNNE - Musik- og Teaterrådet har efter ansøgning hævet tilskuddet til Bornholms Musikforening.
Rådet bevilger et tilskud på 20.000 kr., hvilket er 5.000 kr. mere end i år.
Bornholms Musikforening vil afholde syv kammerkoncerter, som finder sted om foråret og efteråret i bornholmske kirker og på Svanekegaarden.
De deltagende musikere er en blanding af både nyere kunstnere på vej frem i deres karriere og mere kendte kunstnere. Der spilles både ældre og nyere kammermusik.
Det samlede budget er på 240.500 kr., som primært består af udgifter til kunstnerhonorar, transport og ophold.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.