SF-formanden tolker lignelsen om den barmhjertige samaritaner i Skt. Nicolai Kirke
RØNNE – SF’s formand Pia Olsen Dyhr træder ind i en utraditionel rolle, når hun den 11. september kl. 17:30 holder politisk bibeltime i Skt. Nicolai Kirke i Rønne.
Under overskriften “Hvem er egentlig min næste?” tager hun udgangspunkt i den ikoniske bibelske fortælling om den barmhjertige samaritaner. Dyhr vil dele sit bud på, hvordan lignelsen kan forstås i dag, og hvilke perspektiver den giver på næstekærlighed og ansvar for andre.
Efter oplægget vil Pia Olsen Dyhr gå i samtale med sognepræst Henriette Ry Nielsen. Organist Anders Forsberg Svendsen står for musikken.
Arrangementet er åbent for alle og har fri entré.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.