»Tempelriddernes Skat« hjemtog Publikumsprisen på Amsterdams velrenommerede CINEKID festival, der er en af årets vigtigste børne- og ungdomsfilmbegivenheder.
»Tempelriddernes Skat« er optaget på Bornholm - og en forrygende og farverig skattejagts-thriller, hvor fire børn drager ud på et eventyr for at løse et mysterium og finde en skat.
Instruktøren Kasper Barfoed har baseret sin film på en omfattende konkret, historisk forskning af specielt de bornholmske rundkirker.
Det er ideerne om, at rundkirkerne blev bygget af Tempelriddere i 1100-tallet og blev placeret i et mønster, der udgjorde et geometrisk skattekort, som har optaget Kasper Barfoed og hans research-team - og specielt manuskriptforfatteren Phillip LaZebnik.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.