Onsdagens tætte tåge over Vestbornholm påvirkede Rønne Bios gallapremiere på den nye børnefilm ”Max Pinlig 2: Sidste Skrig”.
Den bornholmske instruktør Lotte Svendsen samt Samuel Heller-Seiffert, som spiller Max i filmen, tilbragte hele aftenen i Københavns Lufthavn, men nåede alligevel ikke til Bornholm.
”Tågen havde lagt sig tykt over Bornholm, så ingen fly kunne lande. I stedet præsenterede Lottes mor, Bodil Svendsen, filmen for publikum, som tog godt imod filmen,” fortæller biografdirektør Viki Petersen.
Rønne Bio bød på gratis sodavand og slik samt musik i foyeren.
”Max Pinlig 2” har danmarkspremiere i Rønne Bio i aften, visen påsken over.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.