• <em>Mr. Barti er en dygtig musiker – og en endnu bedre performer.</em>

Verdenskendt dukke gæster Bornholm

AF BJARNE HANSEN / Lørdag 26-6-21 - 12:47

BORNHOLM – Blandt deltagerne i Bornholms Internationale Gadeteaterfestival er i år den verdenskendte marionetdukke Alex Barti, der har vundet manges hjerte.


Mr. Barti er en dygtig musiker – og en endnu bedre performer. Han kan spille, synge og danse, og tryllebinder sit publikum, som han elsker at pjatte og flirte med.

Dukkefører Alex Mihajlovski er født i Makedonien og har boet i Danmark i siden 1992. Han konstruerede marionetdukken Barti i Spanien i 1986, der med sit komplekse snoresystem bliver vedligeholdt og stadig udviklet.


Over 40 strenge
Alex Mihajlovski holder styr på flere end 40 strenge, selvom den habitklædte charmetrold vist hellere vil klare det hele selv…

Bornholms Internationale Gadeteaterfestival afvikles i dagene fra 22. til 25. juli i Hasle, Rønne, Gudhjem og Olsker.






FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU