27 millioner kroner i selskabsskatter og andre skatter bør give anledning til eftertanke
LEDER - Bornholms Regionskommune forventer i 2027 blot 27 millioner kroner fra selskabsskatter og andre skatter. Det svarer til 0,8 procent af kommunens samlede indtægter.
Tallet er ikke et facit på erhvervslivets tilstand. Men selskabsskat kommer fra virksomheder, der skaber skattepligtige overskud, og Bornholm har brug for flere virksomheder, der vokser, investerer og tjener penge.
Vækst skal hentes udefraMed en meget lav ledighed kan vækst ikke alene skabes ved at flytte medarbejdere mellem øens virksomheder. Der skal også nye virksomheder, investeringer, kapital og kunder til Bornholm udefra.
Derfor må erhvervsindsatsen handle om mere end rådgivning af de virksomheder, der allerede er her. Bornholm skal gøres synlig og attraktiv for dem, der kan skabe ny vækst.
De 27 millioner kroner er en lille post i BRK's økonomi. Ambitionen bør være, at den bliver større.
Bjarne HansenChefredaktør
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.